Søgemaskineoptimering

Search engine optimisation SEO
Søgemaskineoptimering forkortes SEO (Search Engine Optimisation). SEO er en af de væsentligste forudsætninger for, at søgemaskinerne kan finde din hjemmeside.

En række forskellige forhold spiller ind på søgemaskineoptimering. Man kan inddele dem i interne og eksterne faktorer. De interne har man selv har kontrol over, mens de eksterne faktorer ligger uden for ens kontrol.

Interne faktorer
En af de væsentligste faktorer er den platform eller det styresystem, som hjemmesiden er baseret på. Hvis du bruger et hjemmesideværktøj, er det selve opbygningen af dette værktøj og dets underliggende system, der afgør, hvor let det er for søgemaskinerne at indeksere din side korrekt.

Et godt søgemaskineoptimeret system strukturerer indholdet på hjemmesiden i en hierarkisk datastruktur, der gør det muligt for søgerobotterne at få et overblik over indholdet og indeksere det korrekt. Et godt system giver desuden mulighed for at tilføje en beskrivelse og meta tags for din hjemmeside.

Derudover er selve visningslaget (det man kalder front end) vigtig. Flash giver søgemaskinerne et rigtig dårligt udgangspunkt, fordi flash består af billeder, der ikke giver mening for søgemaskinerne. Selvom man har mulighed for at tilføje søgeord til en flash hjemmeside, er det ikke muligt for søgemaskinerne at prioritere disse søgeord eller relevansen af de enkelte ord i forhold til indholdet.

W3C valideret HTML giver søgemaskinerne den bedste forudsætning for at indeksere en hjemmeside korrekt. W3C udarbejder retningslinjer for, hvordan man skal skrive HTML, sådan at koden kan læses af flest mulige browsere og styreoperativsystemer. Dette kaldes for W3C valideret HTML.

Også selve indholdet på din hjemmeside og regelmæssig opdatering er væsentlige faktorer. Læs om organisering af indhold . Døde links på din hjemmeside er heller ikke godt. Tjek derfor regelmæssigt om de sider, dine links linker til stadig eksisterer. Endelig er også domænets navn vigtigt i forbindelse med søgemaskineindekseringen. Hvis navnet relaterer til det indhold, der ligger på siden, spiller det ind på SEO.

Endelig spiller domænets alder en faktor i forhold til placeringen på søgemaskinerne. Det kan derfor være en god idé at købe et eksisterende domæne, hvis man kan finde et domæne, som passer til ens hjemmeside. Der findes mange forskellige udbydere af eksisterende domæner på nettet. Sedo.com er ét eksempel.

Eksterne faktorer
Af eksterne faktorer, som du ikke selv har fuld kontrol over, kan det nævnes, at fx antallet af links, der linker til din hjemmeside, er vigtigt i søgemaskinesammenhæng. Du kan dog selv til en vis grad forsøge at påvirke dette forhold ved at deltage i debatter og fora på nettet eller kommentere på blogindlæg og dermed linke til din hjemmeside fra indlæg og på den måde skaffe sig lidt mere indflydelse på antal links.

Du kan læse mere om søgemaskineoptimering (SEO) her.


Vælg mellem 45 grunddesigns til din hjemmeside

Med mono kan du vælge imellem en række design-skabeloner så din hjemmeside kommer til at udtrykke lige præcis det du ønsker. Du vælger blot et design fra skabelonbiblioteket og du er i gang med din hjemmeside.

Med mono kan du desuden skifte design når du har lyst. Alle designs er afstemt i forhold til hinanden så det indhold du har på din hjemmeside vil passe til alle designs.

mono free - gratis mono basic - 14 kr/mnd mono basic + domæne - 39 kr/mnd