Brugervenlighed er vigtigt

Brugervenligheden er vigtig for den oplevelse, brugeren får, når han besøger din hjemmeside. En hjemmeside kan have det flotteste design og det mest fremragende indhold, men det har ingen værdi, hvis man ikke kan finde rundt på hjemmesiden. Derfor er tydelige og vejledende hovedmenuer og sidemenuer en vigtig del af designet, ligesom links og knapper også skal være tydelige.

Hvis du har mange billeder, film og grafikker på din hjemmeside, skal du sørge for at vælge et grunddesign med tydelige menuer, links og knapper, så de ikke forsvinder i dit indhold, og brugeren dermed ikke kan se, hvor han skal klikke for at komme videre på hjemmesiden.

Ovenstående ses et eksempel på en tydelig navigation. Både hovedmenuen, den vandrette undermenu og sidemenuen er tydelig indikeret med farver.


Websikre skrifttyper
Hvis du vil være sikker på, at alle kan se din hjemmeside, som du har tænkt, da du designede den, findes der nogle grundregler, som du skal følge. Du skal f.eks. tænke over, hvilken skrifttype (font) du vælger at skrive din tekst i, hvilke farver du bruger, og hvilket format indholdet skal have.

Der findes faktisk kun 5 websikre skrifttyper (fonte), som er installeret på de fleste computere, og som derfor kan læses korrekt af dine brugere. Følgende fonte er websikre: Arial, Verdana, Tahoma, Trebuchet, Helvetica.



Websikre farver
Der findes 216 websikre farver. Se en oversigt over farverne her

Brugervenligt design

mono er brugervenligt design en af grundpillerne. Både når det gælder de hjemmesider man kan bygge med mono men også selve værktøjet. Når du bygger en hjemmeside med mono foregår det ved at trække sider og moduler rundt med musen, ligesom det er let at redigere i tekstfelter, billedfelter og moduler til film.

mono free - gratis mono basic - 14 kr/mnd mono basic + domæne - 39 kr/mnd